Når det så er sagt, har jeg en masse følelser og tanker indeni som jeg bare brænder for at komme ud med. Jeg har så svært ved at se positivt på tingene. Jeg er totalt chokeret og overrasket over hvor hårdt det faktisk er at komme ud på arbejdsmarkedet, førhen havde jeg tid til alt og lavede intet, men nu arbejder jeg fra 9.30-17.45 hver eneste dag, og når jeg så kommer hjem, så er jeg så pisse træt at det næsten er helt forfærdeligt.
Derudover har jeg bare super svært ved at finde ud af hvorfor jeg virkelig skal have det som jeg har det, og jeg har flere nætter i træk siden jeg begyndte, grædt mig selv i søvn. Jeg synes det er så hårdt.
Jeg kæmper i forvejen rigtig meget med tingene psykisk, og det her er bare virkelig en ting der trykker på de ømme knapper og sætter gang i følelser. Jeg har været til samtale ved min læge for at få en henvisning til en psykolog, fordi jeg selv kan mærke at jeg bare virkelig har brug for noget hjælp. Jeg har brug for en at snakke med, en jernkansler åbne op for og bare græde. Jeg har brug for bare at græde og snakke. Jeg har brug for opbakning, for min uddannelse indenfor Matas er en jeg bare SÅ gerne vil gennemføre, det er bare så vigtigt for mig at jeg ikke giver op!
Jeg har lige været på elev weekend ophold på skolen hvor vi elever skal på et par ophold af 14 dage i streg, hvor vi så kommer hjem i weekenderne. Det var en enkelt overnatning, og det var simpelthen så hårdt. Tiden gik hurtig, men jeg var ked af det, for jeg kendte ingen, og jeg havde ikke min egen seng og mit eget værelse. Jeg havde ikke min egen base, og det gjorde det svært for mig at komme igennem det, men jeg kom igennem det og det er jeg super stolt af!
Jeg håber jeg falder til når vi skal på de lange skoleophold, og at tiden kommer til at gå hurtig og jeg får gennemført det jeg skal. Jeg håber snart min krop vender sig til at arbejde 37 timer om ugen, og at den vender sig til at være glad! Jeg skal snart på et par kurser, faktisk i løbet af de næste par måneder, og det er med til at gøre mig klogere og brænde for at komme tilbage i butikken og bruge min nye viden.
Jeg ser virkelig frem til at snakke med en psykolog, for jeg kan selv mærke at jeg har brug for hjælp, jeg har så meget jeg brænder inde med, som bare trænger til at komme ud.
Jeg krydser fingre, og sørger for at smile en ekstra gang.
Kram fra mig
