Chokoladeis, lemonade og forårsruller

Hej bloggen.

I dag er en lidt hård dag synes jeg. Jeg er rigtig ked af det, jeg har det underligt og alt er bare træls. Jeg har siden jeg begyndte i Matas for 5 1/2 måned siden haft svage smerter i lænden, men sidste lørdag blev det bare helt ekstremt. Jeg kan ikke bukke mig ned eller sidde ordenligt i sofaen og slappe af.
Det gør også rigtig ondt når jeg arbejder, men tiden går heldigvis stadig hurtig, for vi har rigtig mange kunder her i juletiden. Nu er det blevet hverdag for mig at arbejde.
I går skulle have været en god dag, jeg skulle have været sammen med en rigtig god ven som jeg ikke har været sammen med i to år, og som jeg nok egentlig bildte mig selv ind at jeg var dybt forelsket i. Jeg kørte da også hjem til ham, og ventede på han skulle komme for vi havde aftalt at han skulle spise hjemme ved mig, for min mor havde nemlig købt ind til super lækker mad.
Men jeg ventede i 20 minutter på han kom, skrev en masse beskeder til ham og ringede tre gange. Så kørte jeg hjem,
Yderligere 20 minutter senere skrev han at han lige var vågnet, og undskyld osv. Men jeg har før oplevet det, vi sås for halvandet år - to år siden i et halvt år, jeg følte vi var kærester, men det mente han ikke, så jeg sagde jeg ikke længere ville ses med ham.

Det korte af det lange er at jeg skrev til ham at jeg ikke kørte tilbage efter ham, og derefter slettede jeg ham på Facebook, nu har jeg fået nok. Han har skuffet mig nok gange, og nu er det på tide at jeg glemmer ham og kommer videre.

Han er et overstået kapitel af mit liv.




Det er jul om 6 dage, og jeg glæder mig! Jeg skal arbejde fra 10-19.15 hele ugen, så jeg håber virkelig at vi får travlt. I morgen har jeg tænkt mig at jeg vil sætte håret fint, tage sort kjole og strømpebukser på og komme guld glimmer i mine bryn, og dertil vil jeg komme en knald rød læbestift på! Det skal blive en god dag i morgen, jeg skal være en SUPER sælger, og mit humør skal være i top!

God aften derude! 

Fuldstændig uoverskuelig

Jeg begyndte i Matas for lidt over en måned siden, og jeg er stadig på prøvetid. Jeg synes det er fedt, og super sejt at jeg har formået at få en elevplads der er SÅ meget rift om at få. Der er så meget at lære, så mange forskellige emner og jeg prøver mange forskellige ting. Jeg synes det er nogle rigtig søde piger jeg arbejder sammen med, og de har været gode til at tage i mod mig, så det er jeg glad for. 

Når det så er sagt, har jeg en masse følelser og tanker indeni som jeg bare brænder for at komme ud med. Jeg har så svært ved at se positivt på tingene. Jeg er totalt chokeret og overrasket over hvor hårdt det faktisk er at komme ud på arbejdsmarkedet, førhen havde jeg tid til alt og lavede intet, men nu arbejder jeg fra 9.30-17.45 hver eneste dag, og når jeg så kommer hjem, så er jeg så pisse træt at det næsten er helt forfærdeligt. 

Derudover har jeg bare super svært ved at finde ud af hvorfor jeg virkelig skal have det som jeg har det, og jeg har flere nætter i træk siden jeg begyndte, grædt mig selv i søvn. Jeg synes det er så hårdt. 

Jeg kæmper i forvejen rigtig meget med tingene psykisk, og det her er bare virkelig en ting der trykker på de ømme knapper og sætter gang i følelser. Jeg har været til samtale ved min læge for at få en henvisning til en psykolog, fordi jeg selv kan mærke at jeg bare virkelig har brug for noget hjælp. Jeg har brug for en at snakke med, en jernkansler åbne op for og bare græde. Jeg har brug for bare at græde og snakke. Jeg har brug for opbakning, for min uddannelse indenfor Matas er en jeg bare SÅ gerne vil gennemføre, det er bare så vigtigt for mig at jeg ikke giver op!

Jeg har lige været på elev weekend ophold på skolen hvor vi elever skal på et par ophold af 14 dage i streg, hvor vi så kommer hjem i weekenderne. Det var en enkelt overnatning, og det var simpelthen så hårdt. Tiden gik hurtig, men jeg var ked af det, for jeg kendte ingen, og jeg havde ikke min egen seng og mit eget værelse. Jeg havde ikke min egen base, og det gjorde det svært for mig at komme igennem det, men jeg kom igennem det og det er jeg super stolt af! 

Jeg håber jeg falder til når vi skal på de lange skoleophold, og at tiden kommer til at gå hurtig og jeg får gennemført det jeg skal. Jeg håber snart min krop vender sig til at arbejde 37 timer om ugen, og at den vender sig til at være glad! Jeg skal snart på et par kurser, faktisk i løbet af de næste par måneder, og det er med til at gøre mig klogere og brænde for at komme tilbage i butikken og bruge min nye viden. 

Jeg ser virkelig frem til at snakke med en psykolog, for jeg kan selv mærke at jeg har brug for hjælp, jeg har så meget jeg brænder inde med, som bare trænger til at komme ud. 

Jeg krydser fingre, og sørger for at smile en ekstra gang. 

Kram fra mig

Intet er umuligt når en humlebi kan flyve

Hej alle i skønne læsere!

Der sker utrolig meget i mit liv lige nu, både fysisk og mentalt. Jeg har som i ved mange gange forsøgt at tage mig, men det er aldrig lykkedes. Har dog samlet formået at tabe 22 kg. De fleste er bare røget på igen. Men er det så ikke her, at jeg skal give mig selv den kredit, at jeg VIRKELIG HAR FORMÅET AT TABE 22 KG?! Det synes jeg er sejt! 

På dette tidspunkt vejer jeg 90,9 kg, da jeg vejede mest vejede jeg 97.. Puha. Men det jeg egentlig gerne ville sige var, at jeg endelig føler at mit vægttab ikke går i vasken igen. Jeg er super motiveret (nogle dage mere end andre), jeg er glad, jeg spiser som jeg skal, jeg motionere mere end jeg plejer, og jeg er helt sikker på at det hele går den rigtige vej! 

Jeg har en side på Facebook hvor jeg opdatere jævnligt om mit vægttab, og i er meget velkomne til at følge mig derinde! I finder den lige her.

Jeg må desværre nok erkende at jeg ikke får skrevet herinde! 

Ha det godt!

Vægttab

2012 var jeg på julemærkehjem, så der lærte jeg en masse mht kost og motion. Men jeg blev syg psykisk med angst og måtte tage hjem. Nåede at tabe 9 kg. Sidste sommer, havde jeg det igen fantastisk, og cyklede 10 km om dagen, skrev ALT ned hvad jeg spiste (måske jeg skal høre min sygeplejerske om jeg ikke kan gøre dette igen), og fra 27 maj-okt engang havde jeg tabt 13 kg. Fra 97 kg til 84. Ikke langt fra min ønske vægt på 75!... Men grundet personlige årsager, en læge der stoppede og kulden, ja så stoppede jeg helt igen, og tog faktisk bare på... Jeg vejer ikke 97 kg mere, men 91 kg. Forrige gang ved lægen vejede jeg 90,1 kg, 90,1!!!!!! Ikke langt til at komme under de 90 kg!!! Var så lykkelig og motiveret. Men så fik jeg influenza, og opdagede at jeg kun fik 916 i SU som sku gå ind på min budgetkonto, så intet til mig selv om mine nye sunde vaner!... Langsomt er godt! Og dejligt!!!! Men når man tager 1 kg på igen, så er det ikke rart! Jeg har frådet SÅ meget i de sidste to uger,siden sidste besøg ved lægen (skal derind på mandag igen), og det gør mig så mega ulykkelig og skuffet over mig selv. Jeg er HELT alene herhjemme, har ingen gå eller løbemakker der kan motivere mig, og tvinge mig udenfor! Og jeg har bestemt hverken råd til at have en kostvejleder, diætist eller personlig træner. Jeg er ikke ude efter en stram KUR, da jeg selv sagtens kan klare en livsstilsændring, DET SKAL JO HOLDE FOREVIGT ALTSÅ.. Men jeg kan ikke forstå hvorfor fanden jeg ikke bare kan lade slikket og de søde sager ligge til weekenden?? Hvorfor skal hele mit hovede være styret af mad og negative tanker om mig selv? Det er fandme hårdt. Jeg vil så gerne, men jeg falder altid tilbage igen. Jeg er styret af min vægt, men ikke på den måde at jeg konstant taber mig, men på den måde hvor jeg bliver sur og skuffet over mig selv hver gang jeg vejer mig. Igår aftes lagde jeg i min seng og spiste rittersport, og det var torsdag... Flot Cecilie.. Tidligere på aftenen havde min mor lavet flæskesteg, og sat kolde colaer på bordet. Efter dette gav jeg mig til at bage hindbærsnitter. Onsdag aften spiste jeg frosne vindruer og drak vand og the. Men så blev der sat slik på bordet. Skal jeg virkelig sidde inde ved mig selv hele dagen for at undgå dette? For ikke at tale om kosten, så er motionen også helt skidt. Jeg var begyndt i fitness med min søster, og det var jo vildt lækkert. Men jeg måtte melde fra, da jeg med 916 kr i SU altså bare ikke har råd!.. 

Jeg har læst rigtig meget om C9, og det lyder super spændende, da jeg også har problemer med maven, og urenheder ned ad mine skuldre og i ansigtet, så jeg kunne rigtig godt bruge en udrensning og kickstarter. Men med 916 kr i SU, og ikke en øre til mig selv ved siden af (selvom jeg sidste uge og forrige uge var ude med 20 ansøgninger - intet held) så må det blive noget jeg skal spare om til, eller ønske mig i julegave. Til jer der ikke kender det, så er C9 en 9 dages udrensning af kroppen hvor man drikker nogle forskellige ting osv. Som man får med i en pakke til 1.195 kr. Og det kan købes på www.myaloevera.dk mener jeg det hedder. Ellers vedhæfter jeg lige et billede. 

Jeg valgte at skrive dette opslag, da jeg har brug for at komme ud med det. Jeg har brug for et sted at rase af. Et sted at fortælle hvor træt jeg er af det hele og min forbandede 91 kg krop. Har aldrig gået i bukser fordi min mave og mine lår gør at det ser frygteligt ud. Mine lår er egentlig fine (må gerne blive lidt mere faste) mens min mave og ryg har enorme deller, og derfor har jeg det bedst i kjole/nederdel osv. Godt jeg er en pige hahah! 

Udover mine krop issues, så er det jo efterår, hvilket betyder indehygge, thehygge, og stearinlys. Lige mig! Og endnu bedre så er jeg allerede begyndt at jule! Har lavet en lækker juleplayliste, og jeg har det faktisk dejligt. Hvis man altså ser bort fra alt det andet. 🎄🎄🎄

Jeg skal ud og bowle i aften, ellers skal jeg se om jeg kan få slæbt mig selv i naturen (god fornøjelse Cecilie), og ellers bare hugge. Rigtig dejlig efterårs fredag til jer. ☺️🍂

Om at være følsom og gemt

Jeg tuder til alt. Reklamer, sange, mine nevøer og niecer, og film. Der skal virkelig ikke ret meget til, og det er virkelig hårdt. Fra da jeg gik i 1 eller 2 klasse, og til 7, 8 klasse blev jeg drillet i skolen, eller det følte jeg i hvert fald. Det var aller værst i 4-5 klasse mener jeg, og der skulle intet til for at jeg begyndte at græde. Så derfor var det jo rigtig sjovt at blive ved med at drille det lille tudefjæs, (pylrerøv som min mor kaldte mig).

Jeg har altid været overvægtig, og det er det der har trampet min selvtillid og mit selvværd helt ned. Er du gravid? Blev jeg tit spurgt at dem fra min årgang, mens de grinte hånende. Drengene og pigerne fra de store klasser så også ned på lille tykke, usikre mig. Det resulterede i at jeg ikke havde lyst til at gå i skole, og at min mor overvejede om hun skulle flytte mig til en anden skole.

Vi snakkede frem og tilbage og det kom ikke til at ske. Jeg snakkede kort med en skole psykolog, men så gik det i sig selv. Da jeg var 13, besluttede jeg mig for at jeg nu skulle prøve at tage på julemærkehjem, og fik sendt en ansøgning afsted. D. 26 februar 2012 startede jeg på hjemmet, og var faktisk super glad for det. Inderst inde var jeg bare overhovedet ikke klar til at forlade min mor i 3 måneder (selvfølgelig med besøg hver uge, og hjemme weekender). Det var simpelthen så frygteligt når jeg skulle sige farvel til hende igen, og græd hver gang vi skiltes.

En nat blev jeg ramt af influenza, og måtte ikke ringe hjem da vores mobiler blev taget, vi måtte kun have dem i en time om dagen. Hvilket også gjorde det super svært. Om morgenen blev jeg hentet af min mor, og fik efterfølgende blærebetændelse, så jeg var hjemme i lidt over en uge. Kom så tilbage, men så begyndte jeg at kaste op hver morgen, pga. mavesyre. Vi besluttede os så til sidst for at det var bedst hvis jeg forlod hjemmet og tog hjem igen. Jeg var der samlet en lille måned, og tabte mig 9 kg.

Efter at have været igennem det forløb og startet i skole igen, begyndte jeg at udvikle angst og kunne intet selv. Jeg fik en akut tid hos en psykolog, og blev hjemme fra skole i en måned. (Du kan læse om hvordan jeg havde det på daværende tidspunkt HER, og indlæg hvor jeg fortæller om min fars død HER).

Jeg kom tilbage på benene igen, og kom i skole og afsluttede 9 klasse. Mine følelser har bare ændret sig markant, og i stedet for hele tiden at tude så gør jeg det aldrig. I hvert fald ikke foran andre mennesker, hvilket gør det svært at hjælpe mig. Jeg bygger en facade, fordi jeg altid har fået at vide at jeg var en pylrerøv. Nu tuder jeg for mig selv!

Jeg er i gang med et forløb hos en sygeplejerske, hvor vi vejer og måler mig, så forhåbentligt begynder alt lige så stille at falde på plads. Jeg kæmper med at blive stærkere, og håber at det kan få mig til at åbne mig mere op, og give mig mere selvværd.

Det er hårdt at blive 18

Jeg er blevet tilbudt et job af min tidligere chef. Har pakket strømper hele foråret og sendt dem ud til en masse kunder. Men det at blive fyret, hænger jo desværre sammen med at blive 18.

Jeg har derfor gået arbejdsløs i 3 måneder nu. Jeg har ikke tænkt over hvordan det ville ende, fordi jeg havde i tankerne at når jeg blev 18, ville jeg få min arv fra min far, men den bliver desværre ikke ved med at være der. Eftersom at jeg også har brug for en opsparing til min kosmetolog uddannelse og en ejerlejlighed i fremtiden, så har jeg ikke det store at gøre med.

Jeg får SU fra 1. Oktober, og jeg er så heldig at selvom min mor er fleksjobber og min far er død, så vælger skat simpelthen stadig at de vil tage efter min mors mands indkomst, så jeg står med udgifter på ca. 2016,- kr. og får sølle 916 kr. I SU. Wuhu, jeg kan ikke få armene ned....

Min mor er meget hjælpsom så hun sørger selvfølgelig for at hjælpe mig med mine udgifter indtil jeg igen har råd, søger job konstant, der er bare aldrig en der mangler..

Men men, min tidligere chef har tilbudt mig et lille modeljob, hvor jeg skal stå model for ham i hans plussize strømpebukser, til at shop. Jeg bliver betalt med strømpebukser, og det er ganske udmærket for en kjole pige som mig der alligevel ikke ejer et par bukser. (Bruger altså strømpebukser hver dag). Så det skal jeg på fredag. Jeg er utrolig nervøs, for jeg har simpelthen så mega lavt selvværd, så det er virkelig en grænseoverskridende opgave for mig. Han skal både kunne se min mave, også er de jo gennemsigtige så mine trusser kommer også til syne.. Men jeg tager det som et selvværds boost, og håber på at det hele nok skal gå.

Han er super sød, og sørger for at det hele nok skal gå i mit tempo, og at det er helt i orden at jeg er nervøs, fordi han godt ved at sådan noget er meget grænseoverskridende. Jeg er super ked af min krop, selvom han sagde at mine ben var til den tynde side. Det gør jo ikke spor at få af vide, men det er nok mest min mave der gør det grænseoverskridende. Han er vandt til at se mig arbejde selv, og med tøj på. Nu skal han pludselig se mig uden særlig meget. Jeg er helt sikker på at det hele nok skal gå når vi kommer i gang, lige nu går jeg bare rundt med en stor klump i maven af nervøsitet. Jeg vil ikke have det til at lyde som om, at det her bare overhovedet ikke er en opgave jeg har lyst til, jeg har brug for det jeg får ud af det, da det er en kæmpe hjælp til en på SU. Det er en grænse der skal brydes, og hvem ved, jeg bliver helt sikkert meget stærkere og mere udstrålende efter det!

Vi skal tage billeder på fredag, så jeg er super spændt. På lørdag kommer min familie, da vi skal holde fødselsdag for min mor, det glæder jeg mig derimod rigtig meget til!

Forår

Hejsa

Sikke dog hvor vejret er blevet dejligt, og lige nu hvor alt er perfekt og virkelig herligt så vælger min krop at jeg skal være forkølet og have hovedpine hele tiden.. Jeg har ikke været i skole i dag, men har lige været på arbejde. Den time kunne jeg sagtens klare. 

Jeg sidder pt i bussen hvor en tre kvarters lang bustur venter. Puha! Jeg sveder og mit hovede er ved at eksplodere, eller det føltes i hvert fald sådan. 

Min morgen stod på æble/kanel pandekager med min storesøster som har været på besøg. Nu skal jeg hjem og rydde lidt op, og derefter nyde vejret. Senere i aften står den på alle de lektier min klasse fik lavet i skolen i dag. Jeg vil ikke være bagud pga. Influenza! Skal også i skole i morgen, da jeg vidst nok har fået lidt for meget fravær. 

Nu vil jeg læne mig tilbage og se om jeg kan klare turen hjem uden at besvime. 

Nyd vejret. - vi ses

Tik tak

Hejsa 

Jeg har haft en super påske, men gode venner og barnedåb for min lille nevø. Jeg er ved at ændre en del ved mig selv personligt, jeg har en masse udfordringer og kæmper med angst. Jeg har lige fået mit hjerte knust for første gang, men det vil jeg ikke kede jer med. 

Jeg plejer at stå op kl. Halv 7 hvor jeg så har ca. 20 min til at gøre mig klar, og har aldrig tid til morgenmad, tit ender alt i stress. Så jeg har besluttet mig for at jeg fra i morgen af står op kl. Halv 6, ordner hår, tager tøj på, spiser god morgenmad og drikker min morgenkaffe eller te. 

Så jeg kan få god tid til at vågne, og det kan forhåbentlig gør min dag en del bedre. 

Jeg vil jo stadig gerne tabe mig, og det går langsomt men det er fint. 

Jeg tror gerne jeg vil starte til vægtkontrol igen, måske? Ska i hvert fald ha snakket med min læge om migræne piller. Døjer med det tit synes jeg. 

Jeg skal i hvert fald fokusere på at blive glad, og fokusere på det jeg vil. Jeg vil være ligeglad med hvad andre tænker, og gøre hvad der passer mig. 

Nu vil jeg i seng så jeg kan være frisk til i morgen, vækkeuret ringer 05.30. 

Godnat 

Efterårsferie og sommerfugle, hvaa?

Kære bloggen

Jeg har efterårsferie lige nu, og det er rigtig lækker og tiltrængt. Det havde været fantastisk hvis jeg så havde mig et job jeg kunne bruge tid på men sådan er det desværre ikke. Jeg har lige skrevet en ansøgning til Super Best da de mangler en fra 17 år og op, og jeg er 17! Så krydser fingre for der findes intet bedre end at købe julegaver selv, forkæle dem man elsker allermest. Jeg er egoistisk når det kommer til penge prioritering, men hvis jeg havde pengene til det, ville jeg give dem jeg elsker alt de ønskede sig. Hvem ville ikke det? Det er snart jul, og det elsker jeg! Lad os alle krydse fingre for at vi får en hvid jul i år.

Men men, i undre jer nok over hvor jeg skriver "efterårsferie og sommerfugle", for det ikke ligefrem sommerfugle der er flest af lige nu, jeg så en den anden dag, men mon ikke det var den sidste? Nej, jeg skriver sommerfugle fordi jeg har det herre dejligt, jeg er overbevist om at jeg er blevet forelsket, det er stadig nyt så sommerfuglene i min mave twerker lige som Miley Cyrus.. Hæhæ. Men jeg føler stadig jeg er på bar bund, jeg er ikke helt sikker på om der er noget, jeg vil utrolig gerne, og føler også det kan blive noget helt seriøst, hvis altså han føler det samme. Det er op til ham. Men nok om det..

Jeg er glad, fjalet og jeg har det helt fantastisk!
- Skal forresten ha købt det sidste hårfarve til mit "grå hår" i dag, så det bliver rigtig spændende.

Ha det godt, og pas nu på jer selv. Husk at nyd livet, og tænk positivt. Det har jeg fundet ud af at man kommer længst med!

Grey/Silver hair

Hey bloggen

Wuhuuu, i morgen skal jeg ud og købe hårfarve så jeg kan få gråt hår, er så spændt. Håber først og fremmest ikke at mit elskede hår falder af! Satser også på at jeg skal bruge en hel bøtte hårkur når jeg har fået det.

Min plan er at starte med en Swartzkopf L101 eller to, og derefter farve med en Loreal farve der hedder noget med Stockholm, og til sidst klaske en masse silver shampoo i, og ha det i, i en time. Går det helt galt med farven må jeg bare have tålmodigheden med mig. Evt. købe en crazy color silver. Min plan er at der nok skal gå en uge mellem farverne. Max..