torsdag, januar 24, 2013

Snasket chokoladekage


Bagte her til aften snasket chokolade kage til klassen i morgen. Og jeg synes også i skulle have glæde af opskriften. Så her får i den.


DEJ:
6 spsk. kakao (Ægte)
250 G. hvedemel
300 G. sukker
1 tsk. natron
1 tsk. bagepulver
½ lille tsk. salt
2 æg
250 G. smeltet smør
2½ dl. vand eller mælk

Revet appelsinskal fra 1 appelsin, hvis du ønsker orangesmag.

GLASUR:
2 spsk. kakao
250 G. flormelis
2 tsk. kanel
2 spsk blødt smør
½ dl. kogende mælk

Bemærk: 
Kom det dobbelte i, hvis du vil lave en stor bradepande.


FREMGANGSMÅDE
DEJ:
Alle ingredienserne blandes i en skål og røres sammen til dejen er cremet i konsistens.

Dejen kommes herefter i en smurt bradepande 24 X 30 eller springform. Bages i ovn på midterste rille på 170 grader i 35 min. Det anbefales ikke at bruge varmluft.

Stik med en nål i midten efter endt tid, for at se om kagen er færdig. Afhænger jo af type ovn.

GLASUR:
Når kagen er kølet af, laves glasuren på følgende måde:

Alle ingredienserne, undtagen mælk, røres godt sammen, og blandes til slut med den kogende mælk. Smøres ud over den afkølede kage.

SERVERING
Serveres til kaffen, til fødselsdage, børnefødselsdage m.m.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Har du nogle spørgsmål eller tanker?